NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling
Serie C-II
22. januar 2004
OVERENSKOMST
mellem
Grønlands Landsstyre, Finansministeriet og S. I.K. for STI-elever.
Indholdsfortegnelse
§ 6 Graviditet, barsel og adoption
§ 7 Ophævelse af praktikforhold
§ 8 Tjenestefrihed ved barns første sygedag
§ 9 Anden tjenestefrihed ved barns sygdom
§ 10 Anden særlig tjenestefrihed
§ 14 Sikkerhedsbeklædning m.v.
§ 16 Overenskomstens gyldighedsperiode
Denne overenskomst omfatter samtlige elever i Siamasissumik Tunngaviusumik Ilinniartitaaneq (STI) og elever som har praktikplads i Grønlands Hjemmestyre, staten, Tele Greenland A/S, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI eller kommunerne i Grønland.
Stk. 2. Endvidere omfatter overenskomsten lærlinge og klinikassistentelever, der har læreplads/praktikplads i staten, Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne i Grønland. De regler, der er fastsat for STI-elever i denne overenskomst, finder således tilsvarende anvendelse for lærlinge, og klinikassistentelever, medmindre disse særskilt er undtaget.
Stk. 3. Skoleophold under lære/praktikforholdet er ikke omfattet af overenskomsten.
Stk. 4. 1. års elever er ikke omfattet af §§ 2, 11, 12 og 14.
Pr. 1. april 2003 justeres lønnen med et ureguleret kronetillæg på kr. 287,22. Endvidere forhøjes kronetillægget til kr. 287,22 pr. 1. april 2004 og pr. 1. april 2005 med kr. 287,22. STI-elever får følgende løn pr. måned under praktik:
|
Uddannel- sesår: |
Løntrin: |
Pr.1.4.2003 |
Pr.1.4.2004 |
Pr.1.4.2005 |
|
kr. pr. måned: |
kr. pr. måned: |
kr. pr. måned: |
||
|
2. år |
1. |
6.874,48 |
7.161,70 |
7.448,92 |
|
3. år |
2. |
9.125,89 |
9.413,11 |
9.700,33 |
|
4. år |
3. |
9.785,74 |
10.072,96 |
10.360,18 |
|
5. + flg. år |
4. |
10.121,66 |
10.408,88 |
10.696,10 |
Stk. 2. STI-elever inden for brancheområderne jern og metal, bygge og anlæg m.v. skal aflønnes med 14-dages løn. Lønnen pr. 14-dages periode udgør:
|
Uddannel- sesår: |
Løntrin: |
Pr.1.4.2003 |
Pr.1.4.2004 |
Pr.1.4.2005 |
|
kr. pr.14.dg: |
kr. pr.14.dg: |
kr. pr.14.dg: |
||
|
2. år |
1. |
3.207,23 |
3.350,84 |
3.494,45 |
|
3. år |
2. |
4.292,49 |
4.436,10 |
4.579,71 |
|
4. år |
3. |
4.550,89 |
4.694,50 |
4.838,11 |
|
5. + flg. år |
4. |
4.707,10 |
4.850,62 |
4.994,23 |
Stk. 3. STI-elever på fiskeindustriuddannelsen indplaceres på lønskalaen således, at disse elever allerede i 2. uddannelsesår aflønnes på 2. løntrin.
Stk. 4. Lærlinge indplaceres, når de har gennemført basisåret, på 1. løntrin (2. uddannelsesår), og stiger herefter til 2., 3. og 4. løntrin, alt efter lærlingeuddannelsens længde.
Stk. 5. På uddannelsesområder, hvor uddannelsen varer mere end 5 år, anvendes 4. løntrin også for eventuelt efterfølgende uddannelsesår.
Stk. 6. For lærlinge der var i lære/praktikforhold pr. 31. marts 1995, gælder dog følgende lønninger i stedet for de i stk. 1-4 nævnte:
|
|
Pr.1.4.2003 |
Pr.1.4.2004 |
Pr.1.4.2005 |
|
kr. pr. måned: |
kr. pr. måned: |
kr. pr. måned: |
|
|
Slutløntrin: |
9.417,34 |
9.704,56 |
9.991,78 |
|
|
Pr.1.4.2003 |
Pr.1.4.2004 |
Pr.1.4.2005 |
|
kr. pr.14.dg: |
kr. pr.14.dg: |
kr. pr.14.dg: |
|
|
Slutløntrin: |
4.357,51 |
4.501,12 |
4.644,73 |
Stk. 7. Der foretages lønfradrag for forsømmelser inden for den daglige arbejdstid. Lønfradraget udgør for hver forsømt arbejdstime vedkommende lærlings eller elevs normale timeløn plus eventuelle tillæg for pågældende time. Forsømmelser af indtil 2 time regnes som 2 time.
Der ydes godtgørelse til ansatte, som midlertidigt udsendes til arbejde på et andet sted end hjemstedet, i henhold til de for tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjeneste i Grønland gældende regler.
Stk. 2. Rejsetiden på tjenesterejser regnes som 1/2 tjenestetid/-arbejdstid, idet den således beregnede tjenestetid/arbejdstid for rejsetiden dog ikke kan medføre, at arbejdstidsnormen for den pågældende dag ikke anses for opfyldt.
Stk. 3. Rejsetid mellem kl. 22.00 og kl. 08.00 medregnes dog ikke som tjenestetid/arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed for den ansatte.
Lærlinge og elever har ret til løn under fravær på grund af sygdom, medens den pågældende er i praktik. Denne ret bortfalder, såfremt lærlingen eller eleven har været syg i mere end sammenlagt 3 måneder.
Stk. 2. Sygdomsforfald kan forlanges dokumenteret ved lægeattest.
Stk. 3. Såfremt lærlinge og elever på grund af sygdom har forsømt mere end 120 dage, kan såvel lærlinge og elever som arbejdsgiveren forlange praktiktiden forlænget med et af branche-udvalget eller det lokale erhvervsuddannelsesudvalg godkendt tidsrum, jf. § 20, stk. 4 i Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 51 af 20. december 1990 om elevers forhold under erhvervsmæssige uddannelser.
Under praktikforhold omfattet af denne overenskomst har lærlinge og elever ret til årlig ferie i henhold til landstingslov nr. 10 af 12. november 2001 om ferie. I henhold til landstingslovens § 1 er aftalt de nedenfor anførte særlige regler.
Stk. 2. Lærlinge og elever har ret til fuld ferie (30 feriedage) i det enkelte ferieår.
Stk. 3. Retten til ferie bortfalder i det ferieår, hvor 2. uddannelsesår påbegyndes, hvis eleven allerede som 1. års elev har holdt ferie inden for samme ferieår. Retten bortfalder i samme omfang, som eleven har afholdt ferie.
Stk. 4. Hvis lærlinge og elever ikke har optjent ret til løn i alle feriedagene, betaler den aktuelle arbejdsgiver lærlinge og elever løn i de feriedage, hvortil der ikke er optjent ret til løn.
Stk. 5. Hvis praktikaftalen ophæves, uden at der indgås ny praktikaftale med en anden arbejdsgiver, og inden tilgodehavende ferie med løn er afholdt, ydes der den pågældende 122 % feriegodtgørelse, jf. § 15, stk. 2 i landstingslov om ferie. Der ydes ikke feriegodtgørelse for skoleperioder i denne situation. Hvis uddannelsen herefter genoptages ved indgåelse af ny praktikaftale finder stk. 4 ikke anvendelse i første ferieår ved dette praktiksted.
Stk. 6. Hvis lærlinge og elever har modtaget uddannelsesbevis som branchearbejder eller faglært inden tilgodehavende ferie med løn er afholdt, ydes der 122 % feriegodtgørelse, jf. § 15, stk. 2 i landstingslov om ferie. Praktikstedet yder ligeledes en til-svarende feriegodtgørelse for den del af optjeningsåret, hvor den pågældende har haft skoleophold.
Stk. 7. Hvis lærlinge og elever har haft flere arbejdsgivere i optjeningsåret, yder hver arbejdsgiver forholdsmæssig feriegodtgørelse efter stk. 5-6. Krav om tilgodehavende feriegodtgørelse i henhold til stk. 5-6 skal være rejst over for arbejdsgiveren senest 3 måneder efter udløbet af ferieåret. I modsat fald tilfalder beløbet Feriefonden, jfr. protokollat om Feriefonden.
Lærlinge og elever har ret til orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption efter de til enhver tid gældende regler. Under orloven er der dog kun ret til løn i den periode beskrevet i Landstingsforordning nr. 7 af 22. oktober 1990. Fravær modsvares da af en tilsvarende forlængelse af praktikperioden, jf. § 20, stk. 2, i Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 51 af 20. december 1990 om elevers forhold under erhvervsuddannelser.
Om ophævelse af STI-elevers praktikforhold gælder §§ 22 og 23 i Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 51 af 20. december 1990 om elevers forhold under erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Om ophævelse af læreforhold gælder reglerne i anordning af 27. juni 1963 om ikrafttræden for Grønland af lov om læreforhold.
Der gives den ansatte adgang til hel eller delvis tjenestefrihed uden løntab til pasning af sygt, mindreårigt barn, første dag, barnet er sygt.
Stk. 2. Tjenestefrihed forudsætter:
a) Det er barnets første sygedag,
b) hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt,
c) forholdene på tjenestestedet tillader det, og
d) barnet er hjemmeværende.
Stk. 3. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.
Stk. 4. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
Der gives eleven adgang til tjenestefrihed uden løntab i op til 12 dage til 0 - 16-årigt barns indlæggelse på sygehus i eller udenfor hjembyen, som rejseledsager og under barnets indlæggelse i forbindelse med en af Sundhedsvæsenet betalt ledsagerrejse.
Stk. 2. Barnets indlæggelse og forældres medindlæggelse samt ledsagelse skal dokumenteres.
Stk. 3. I ganske særlige tilfælde, og dokumenteret af læge, kan tjenestefriheden forlænges med op til 5 dage.
I tilfælde af nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller begravelse har elever, med mindst 1 års uddannelsesforløb, ret til fri rejse og tjenestefrihed i overensstemmelse med de for tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler om fri rejse og tjenestefrihed i forbindelse med nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller begravelse.
Der gives eleven eller lærlingen frihed efter denne overenskomst adgang til tjenestefrihed til varetagelse af offentlige hverv i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 15. marts 1994 om borgerligt ombud.
Lærlinge og elever må normalt ikke udføre overarbejde. Udfører lærlinge og elever undtagelsesvis overarbejde, ydes der overtidsbetaling efter den til enhver tid gældende overtidsbetalingssats for ikke-faglærte arbejdere i henhold til overenskomst for timelønnede faglærte og ikke-faglærte arbejdere.
På brancheområder, hvor arbejde på forskudt tid eller på skiftehold samt arbejde på søn- og helligdage indgår som en del af STI-elevernes praktiktjeneste, ydes der tillæg for arbejde på forskudt tid eller på skiftehold samt for arbejde på søn- og helligdage efter de for ikke-faglærte arbejdere gældende regler i § 14 samt § 13, stk. 1 i overenskomst for timelønnede faglærte og ikke-faglærte arbejdere.
Stk. 2. Inden for brancheområdet handel og kontor ydes der i stedet for tillæg i henhold til stk. 1 godtgørelse for eventuel nattjeneste i tiden mellem kl. 18.00 og kl. 07.00, for eventuel tjeneste på lørdage efter kl. 14.00, samt på søn- og helligdage efter de for tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjeneste i Grønland gældende regler.
Arbejdsgiveren stiller handsker, specialfodtøj, overtrækstøj, gummiforklæder m.v. vederlagsfrit til rådighed for elever, der af sikkerhedsmæssige grunde må benytte disse.
For elever, der pr. 31. marts 1995 var i uddannelsesforløb i henhold til overenskomst af 13. juli 1993 gælder fortsat bestemmelsen i nævnte overenskomst § 9, "anden særlig tjenestefrihed". STI-elever der pr. 31. marts 2001 var uddannelsesforløb og som fortsat aflønnes i henhold til overenskomst af 7.juni 1999 oppebærer fortsat smudstillægget jfr. Overenskomstens § 15, stk. 1,2 og 3 indtil uddannelsen er gennemført. For nye STI-elever der starter på et uddannelsesforløb efter 1. oktober 2001 er ikke berettiget til tillægget.
Denne overenskomst træder i kraft den 1. april 2003. Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2006.
Stk. 2. Efter opsigelse af overenskomsten sker aflønning i henhold til de pr. 31. marts 2006 gældende lønsatser i perioden indtil ny overenskomst indgås.
Nuuk, den 22. januar 2004.
Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Grønlands Landsstyre
Kattuffiat p.l.v.
Jess G. Berthelsen Juliane Egede Johansen
(sign.) (sign.)
Finansministeriet
(sign.)
Hermed udgår overenskomst af 26.november 2001.