KtS-faglærer i Grønland
Mogens Gøttsch Hansens artikel i København tekniske Skoles personaleblad
Voksenuddannelse for
tømrer/snedker i Grønland giver ny mening til begrebet ”ansvar for egen
læring”. For de som har initiativ er Grønland et land med muligheder.
Job i Grønland
I 2000 var der rundt om på de tekniske skolers lærerværelser et stillingsopslag angående tømrer/snedker faglærer til Nuuk (Godthåb). Der skulle bruges en faglærer til undervisning af voksenlærlinge på svendeprøveniveau.
Stillingen bar præg af manglende kendskab til faglærerkvalifikationer i Danmark, egentlig ikke særlig attraktiv, men da jeg tidligere har arbejdet i Grønland, blev jeg nysgerrig. Jeg søgte jobbet – og fik det!
Lønmæssigt var det ikke noget at råbe hurra for. Diverse tillæg og en lav grønlandsk skat hjalp dog en del. Der skulle arbejdes efter grønlandsk overenskomst, dvs. udbetalt overtid efter 40 arbejdstimer pr/uge og opgørelse af timer efter hver måned. Det er til at finde ud af.
Det var ikke muligt at få hverken
bekendtgørelse eller undervisningsplaner, så til sidst pakkede jeg alle mine
undervisningsmaterialer og tog af sted for selv at se på forholdene – i første
omgang for 7 måneder.
Voksenuddannelsen i Nuuk
Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, på grønlandsk: KULTUREQARNERMUT, ILINNIARTITAANERMUT, ILISIMATUSARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU PISORTAQARFIK , eller KIIIP i daglig tale - havde fået til opgave at tilbyde den grønlandske tømrer/snedker-uddannelse til den ret store gruppe af tillærte byggepladsarbejdere, som findes rundt om i byggefirmaerne.
Desuden havde man intentioner om
at omskole voksne arbejdere fra andre brancheområder. Voksne vil i denne sammenhæng sige
personer over 30 år.
Erhvervsuddannelserne i Grønland foregår på centrale skoler, og ønsker man en bygge- og anlægsuddannelse, undgår man ikke en rejse til Sisimiut (Holsteinsborg), hvor SANAARTORNERMIK ILLINIARFIK Bygge- og Anlægsskolen ligger.
Det kan være svært for voksne mennesker med familie, da tømrer/snedkeruddannelsens 2 første skoleophold tager 18 uger (i 2 vintre) og det tredje skoleophold tager 6-7 uger incl. svendeprøve. At være væk fra familien i 18 uger kan give store problemer. Derfor ville KIIIP på forsøgsbasis oprette en filial af Bygge- og Anlægsskolen i Nuuk.
Man havde lejet 2 store helt tomme værkstedshaller hos en håndværksmester i Entreprenørdalen.
B&A skolen havde købt et mindre maskinsnedkeri samt en større sending inventar og håndværktøj som stod parat hos leverandørerne i Danmark og blot ventede på klarsignal til udskibning.
Opgaven var nu at etablere skolen i Nuuk og gøre den klar til undervisning.
Tænk, at få lov til at oprette en teknisk skole, tilrettelægge undervisningen, visiterer elever, købe materialer og undervise i næsten alt - og selv skaffe undervisere til resten. Og fører eleverne helt igennem til svendeprøven, den ultimative evaluering for undervisningsforløbet.
Lykkes det, kan man rent fagligt ikke ønske sig mere.
Ansøgerne og praktikpladserne
Ud af 25-30 ansøgere til uddannelsen, havde B&A skolen kun godkendt 7-8 stykker.
Projektet havde plads til 12 elever, så vi kunne lige så godt prøve at få fyldt holdet op med kvalificerede elever.
Desuden kunne en del af ansøgerne ikke skaffe praktikplads, da de lokale mestre ikke kendte voksenuddannelsesordningen.
Grønlandsk byggeri er forskelligt fra byggeriet i Danmark. Så jeg tog på besøg hos samtlige lokale tømrerfirmaer og fik dem til at fortælle om deres byggeaktiviteter, så på byggeriet, forhørte mig om deres syn på fremtiden og hilste personligt på mesteren/lederen.
”Havde de for resten en dygtig ufaglært, som de kunne anbefale til voksenuddannelsen som tømrer/snedker – eller - kunne firmaet tænke sig at stå til rådighed med en praktikplads?”
Resultatet: Vi kunne starte med 13
voksenlærlinge og alle havde en praktikplads!
Etablering af værksteder og teorilokaler
Egentlig skulle faglæreren på egen hånd etablere værkstedsfaciliteterne og bygge frokoststue, omklædningsrum, toiletter, depotrum og kontor. En opgave, som netop indeholder de områder, eleverne skal undervises i. Her var altså en mulighed for en helt anden og meget mere realistisk praktikundervisning end tilsvarende undervisning i Danmark.
Så de nye voksenlærlinge byggede
de bærende vægge til en indskudt etage, beklædt med gips og træ, lagde stålbjælkelag
med udvekslinger og altangang og satte døre og vinduer i. Døre og vinduer som de delvis
selv havde fremstillet og beslået. Også maskinerne stillede de selv op. Der skal tages
fat, når tykkelseshøvlen på 650 kg skal løftes ned af transportpallen!
Teoriundervisningen skulle foregå
på Den lokale Erhvervsskole midt i Nuuk. I mangel på kontor fik jeg et midlertidigt
hjørne af chefernes kontor, så det blev muligt også at løse alle de administrative
opgaver. Det viste sig at være så hyggeligt, at vi har delt kontor siden.
Teorilokalet blev efter eget valg med udsigt til nogle af de smukkeste bjergmassiver i Nuuk-fjorden. Både naturen og det skiftende vejr fra glødende solopgange over sneklædte tinder til stormens rasen med vindstyrker op til 45 m/s er meget betagende – især når man kom direkte fra Teknisk Skole på Amager. En fornøjelse for læreren, mens lærlingene har travlt med at lære tømrer/snedkerfagets hemmeligheder.
Der var ikke egnede tegneborde, så der blev købt nyt møblement til klasselokalet, og det hele blev indrettet efter lærlingenes egne tegningsforslag.
Man kan måske undre sig over, at Grønland kan have råd til at starte en voksenuddannelse helt fra grunden. Forklaringen er, at Danmark og Grønland på et tidspunkt indgik en aftale om at renovere den ældre og nedslidte boligmasse i Grønland, og i den aftale indgik et uddannelsesprogram, der skulle skaffe mere lokal faglært arbejdskraft.
De grønlandske forhold
Vil man arbejde i Grønland, må
man forstå, at man befinder sig 4000 km fra Danmark i et klima og med en natur som både
er storslået, smuk og meget kontant. Og det har naturligvis præget landets befolkning.
Meget opfattes derfor også anderledes end vi er vant til, f.eks. starttidspunktet på en
arbejdsdag. Og der kan være meget der lige pludselig prioriteres højere end arbejde,
f.eks. børnepasning eller rensdyrjagt. Men sådan er det, og det giver også begrebet
”ansvar for egen læring” en helt ny mening.
Der er i Grønland en gammel tradition for at fremstille fangstredskaber og kunsthåndværk. De fleste voksenlærlinge har derfor et naturligt håndelag for alt praktisk arbejde.
På det teoretiske plan kniber det mere, da det er længe siden at voksenlærlingene har gået i skole. Der skal undervises anderledes end i Danmark, og vi har også måttet ændre en del af undervisningsmaterialet til grønlandske forhold.
Min erfaring er, at de bedste resultater indenfor teori opnås ved at gå i værkstedet først. Derved bliver teorien noget, man kan holde i hånden og afprøve ved at sætte tingene sammen.
Opgaverne i tagværk opsnøres direkte på plader og udføres med det samme i model eller helst i stor størrelse. Undervejs gennemgår vi teorien og afprøver smig, vinkler og spor på de praktiske opgaver.
Lodrette billeder bliver på den
måde noget, man har set, og sidder man ved tegnebordet og er i tvivl, går man bare hen
og ser på den opgave, man netop har lavet i værkstedet.
Der er ingen grund til at gøre tømrerarbejde mere vanskeligt end det er. Voksenlærlingene skal være praktiske håndværkere. Vil en kunde gerne have et par kviste eller en tilbygning på sit hus, skal det bare være noget, man laver - uden at få et nervøst sammenbrud.
I grønlandsk tømrerpensum indgår forskallingsarbejde på fjeld. Det har altid været min mening, at forskallingsarbejde uden jernbinding, udstøbning og afforskalling er værdiløs og det ville være alt for bekosteligt at etablere forskallingsundervisning hos os.
Vi har derfor indledt et
samarbejde med AMU-center Viborg som kører væg, søjle og trappeforskalling for
voksenlærlingene, når de har bestået svendeprøven.
Apropos nervøsitet
Det første hold voksenlærlinge var op til svendeprøve her i Nuuk lige før jul 2002. Svendeprøverne i Grønland er stort set de samme som i Danmark. Der er knap så mange fagspørgsmål, og der indgår ikke opgaver med kel, men ellers er det samme fremgangsmåde og samme sværhedsgrad. Tegneprøven var et gennembrudt bjælkelag med halvsvingstrappe, og det gik nogenlunde uden at være fantastisk. Fagspørgsmålene gik langt bedre end forventet, men materialeberegningen var nærmest katastrofal.
I øvrigt: Skulle en kollega prøve lykken med faglig undervisning i Grønland, så husk, at der ikke kan bruges tid nok på materialeberegninger!
Praktikprøven var en halv valm
med bræddebeklædning på den modstående gavl. Den gik til gengæld virkelig flot, med
megen ros fra skuemestrene.
Nuuks borgmester Agnete Davidsen
overrakte svendeprøvebeviserne. Desuden talte Grønlands Arbejdsgiverforenings direktør
Ole Ruud og arbejdstagerorganisationen SIKs Ujoorsi Therkildsen. Førstnævnte overrakte
en stor check til voksenlærlingen med den bedste svendeprøve og sidstnævnte en check
til voksenlærlingen med den bedste mødeprocent
Vicedirektør for KIIIP (direktoratet for undervisning) Ejvind Kristoffersen holdt ligeledes tale og benyttede bl.a. lejligheden til at rette en tak til Københavns tekniske Skole for udlån af faglærer og for et godt samarbejde i forbindelse med afvikling af voksenuddannelsen i Nuuk.
Fremtidsplanerne
Til vinter skal der afholdes svendeprøve i Nuuk for hold 2.
Lige efter jul startede et voksenlærlingehold i Aasiaat i Nordgrønland, som jeg har haft fornøjelsen, at være med til at forberede. Det indebar bl.a. besøg hos mestrene i Aasiaat og Ilulissat, og ved samme lejlighed fik vi set den fantastiske isfjord, hvor enorme isbjerge bliver skubbet ud i Diskobugten.
Måske skal der senere startes voksenuddannelse i Sydgrønland og et hold mere i Nuuk, men det er ikke afgjort i skrivende stund.
En faglærers f
Der er ingen tvivl om, at man skal være glad for sit arbejde. Det tager i alt fald meget af tiden.
Men er man glad for rigtig natur og ikke bange for nye udfordringer, er der mange spændende muligheder.
Nogle vil måske tro, at
faglæreren er den eneste, der står tilbage, når rensdyrjagten går ind, men det er ikke
tilfældet. Han sidder i en af de forreste både, sammen med voksenlærlingene!
Kort efter min ankomst blev souschefen og jeg inviteret med på en tur af vores leder i hans nye 30 fods Bayliner (med 300 hk i motorrummet). Vi sejlede lige uden for Nuuk til det sted, hvor pukkelhvalerne plejer at lege, og sandelig om ikke en hvalfamilie var i fuld gang. Pludselig kom hele hvalfamilien lige imod os og dykkede foran båden med fare for at ramme os. Hvalerne var længere end båden og tæt på båden løftede to af dem halerne helt op over vandet. Et fantastisk syn!
Om vinteren har Nuuk et udmærket skiterræn både for langrend og alpin. Eller man kan tage cross-country på ski og prøve at skyde et par ryper.
Der er også mulighed for køre rundt i bjergene på snescooter, men det larmer nu for meget efter min smag.
Hundehold til slædekørsel er
ikke tilladt syd for Sisimiut, så skal det prøves må man desværre tage nordpå.
Når det bliver lidt varmere kommer bådene i vandet og så er der jagt og fiskeri på programmet.
Rensdyrjagten er årets store begivenhed. Så skal alle frysere fyldes med rensdyrkød til det næste års forbrug. Man skal blot huske, at alt hvad man skyder, skal man også selv bære ud til båden.
Hvis man er til vandretur ind til indlandsisen, kan man prøve isklatring med steigeisen og isøkser. Det er en meget smuk og hård tur på 10-12 dage. Alting medbringes i rygsæk, så der skal man være i god form.
Turistforeningen sælger helikopterture til indlandsisen, og der skal tegnebogen være i god form!
Desværre er det blevet ekstremt dyrt at rejse i Grønland, men får man mulighed for at komme hertil, bliver det en oplevelse for livet.
